Article_Our_Stylists_Generic_620x375

I modeverdenen er Lasse Pedersen et kendt navn. Lasse har arbejdet med hår og makeup siden han fik sin eksamen i 1995. Han har nydt og oplevet alle aspekter af faget, fra mode og reklame til film og teater, hvilket har givet ham et solidt renommé som én af de bedste i Danmark, ud over at han har fået 3 nomineringer som årets hårstylist ved den årlige Dansk Fashion Awards.

Siden brandet blev introduceret i 2009 har Lasse Pedersen været leadstylist for TRESemmé i Danmark. I 2013 deltager Lasse på stylistholdet bag det populære TV-show, Danmarks næste topmodel, der er sponsoreret af TRESemmé, og han er manden bag TRESemmés events under Copenhagen Fashion Week.

Da han har fingeren på pulsen, hvad angår de hotteste frisurer, er Lasse fortsat efterspurgt hos de største danske blade som Cover, ELLE, Costume og Eurowoman. Lasse har også været en del af de modeteams, der arbejder på højt profilerede modeshows for Day Birger et Mikkelsen, Bruuns Bazaar, Designers Remix, By Malene Birger, SAND, WoodWood og Soulland. Han ved også, at med TRESemmé er det let at omsætte looket fra podiet til hverdagsfrisurer uden at overtrække bankkontoen.